Virum Motor Co. A/S

Covid-19 information – opdateret 1/3 2021

Mundbind er påkrævet overalt i vores forretning og reglen om afstand er stadig gældende.

ALLE AFDELINGER:

Hos Virum Motor Co. følger vi hver dag COVID-situationen tæt. Vi efterlever naturligvis de gældende regler og sikkerhedsforanstaltninger. 

Vi opfordrer ligeledes vores kunder til at afspritte hænder ved de opstillede spritstandere, og naturligvis at holde passende afstand til øvrige kunder og personale. 

Hvis du som kunde, har et særligt ønske eller behov for øget sikkerhed, imødekommer vi det meget gerne. Vi kan være behjælpelig med at hente/bringe din bil når den skal på værksted og vi kan ligeledes være behjælpelig med videogennemgang inden reparationen påbegyndes.

Skulle du ønske at få en fremvisning eller prøvekørsel direkte fra din egen privatadresse, kan dette også tilbydes mod forudgående aftale.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en aftale der tilgodeser dine ønsker og behov. 

VÆRKSTEDSKUNDER:

Når du ankommer til værkstedet:

Vi tilbyder tre muligheder i forbindelse med indlevering af bil på værksted.

1. Personlig betjening ved indskrivningsskranken. Helt som normalt, dog med påkrævet mundbind fra og med 29/10 2020.

2. Tjek bilen ind via vores nye indtjekningsmaskine som står ved indgangen til værkstedet. Derved undgår du personlig kontakt.

3. Ønsker du at blive udendørs, kan bilen parkeres på vores parkeringsplads, og nøglen lægges i nøgleindkastet/boksen (placeret ved værkstedsindgangen). Har du spørgsmål, ændringer eller tilføjelser i forhold til den allerede indgået aftale, beder vi dig kontakte os pr. telefon umiddelbart efter aflevering. T: 45 851 851 (tast 1 for værksted).

For alle tre muligheder gælder, at du kontaktes så snart bilen er færdig og klar til afhentning.

Alle biler og nøgler afsprittes efter endt arbejde. Alle mekanikere bærer desuden handsker.

Grundet restriktioner, henstiller vi til at der ikke tages længerevarende ophold i venteområder.

Vi ønsker at passe godt på både vores personale og kunder og undlader naturligvis håndtryk. Dog forsøger vi stadig at yde den bedst mulige og personlige service i det omfang reglerne tillader det.

Kontaktperson: Direktør Allan Lindberg - al@skoda-Virum.dk - 42 12 68 80.